Når hverdagen forandrer sig

At flytte hjemmefra er ikke altid let. At flytte på opholdssted er i nogle tilfælde endnu sværere.

Det er et stort skridt ikke længere at skulle bo hjemme hos sine forældre eller måske plejeforældre. Det er vante omgivelser og genkendeligheden man flytter væk fra. Det ukendte og nye omgivelser venter lige om hjørnet.

Hvad skal man forvente?

Hvordan bliver det mon at bo et nyt sted?

Gad vide om man kan føle sig hjemme et nyt sted?

Det er helt naturligt, at have mange tanker og være usikker på, om det nu også er det rigtige, at flytte på opholdssted.

Nogle børn og unge ønsker at flytte, og ser frem til at starte på en frisk. Andre er kede af at hverdagens omstændigheder tvinger dem til at flytte væk. Fælles for alle er, at man står i en sårbar situation, hvor alt man kender til forandre sig. Uanset hvordan fortiden har udspillet sig, så venter en ny fremtid forude.

Hvordan fremtiden kommer til at se ud, afhænger af flere forskellige faktorer, men én ting er helt sikkert. Det har en afgørende betydning, hvordan man selv indstiller sig på det. Fysisk flytter man sig fra A til B. Man er følelsesmæssigt påvirket af situationen, og det er en naturlig process, som man med tiden kan finde ro i. Rent mentalt er der mulighed for at bestemme sig for at gå med eller imod.

At gå imod er det samme som at bestemme sig for, at det her vil man ikke og der er ikke nogen, der skal bestemme over mig. Den beslutning er én man selv træffer og det er den beslutning, der kommer til at bestemme, at det bliver sværre at falde til og føle sig godt tilpas i de nye omgivelser.

At gå med betyder at man er åben for de nye muligheder og man gerne vil give det en chance. En beslutning, der også er op til én selv. En beslutning, der er afgørende for, at man hurtigere falder til og skaber mulighed for en positiv udvikling i sit liv.

Det kræver mod at gå med!

Det kræver mod at have tillid til nye mennesker!

Det kræver mod at bede om hjælp!

5 gode råd når man flytter på opholdssted

  1. Giv dig selv muligheden for at starte på en frisk
  2. Ræk en hånd ud, når du har brug for hjælp
  3. Tillad dig selv at bidrage til fællesskabet
  4. Bestem dig for at det her skal lykkes
  5. Vær dit autentiske selv

 

Held og lykke på din vej!