Samarbejde med forældre & plejeforældre
Opholdsstedet Korning vægter et stærkt forældresamarbejde højt. Det er vigtigt for os, at de unge kan bevare og styrke deres sunde netværk og familierelationer, imens de bor på Korning.
Vi anerkender og inddrager forældrene i det omfang, de ønsker det. Det giver en tryghed for barnet eller den unge, at forældrene er positive overfor stedet og er i god dialog med personalet.
Familier og venner er velkommen på opholdsstedet. Vi elsker at have gæster, derfor er der altid kaffe på kanden og en grill, der hurtigt kan startes op.
Familier inviteres også til mærkedage på Opholdsstedet Korning.
“Life isn’t worth living, unless it is lived for someone else”

Opholdssteder i området
Vores tætteste samarbejdspartnere er: Opholdsstedet Porsgaard, Opholdsstedet Juelsminde og Opholdsstedet Boller Skov. Det er børn, unge og pædagoger derfra, vi deler flere sportslige og kulturelle oplevelser med.
Øvrige samarbejdspartnere
Vi glædes over, at have et godt samarbejde med en lang række fagpersoner, erhvervsskoler, Juelsminde Dagskole og erhvervsfolk fra området.